Hårtab rammer langt flere end de fleste tror. Ifølge forskning oplever op mod 50 procent af mænd synligt hårtab inden de fylder 50, og kvinder udgør faktisk omkring 40 procent af alle med hårtabsproblemer. Alligevel er det et emne mange bærer alene, fordi det kan føles svært at tale om.

Årsagerne til hårtab er mange og ofte sammensatte. At kende sin årsag er første skridt mod den rigtige behandling. Her gennemgår vi de mest udbredte.

Genetik og arveligt hårtab

Androgenetisk alopeci, populært kaldet arvelig skaldethed, er den hyppigste årsag til hårtab på verdensplan. Den skyldes en genetisk følsomhed over for DHT, et biprodukt af testosteron, som gradvist får hårsækkene til at skrumpe og producere stadig tyndere hår.

Hos mænd starter det typisk ved tindingerne eller issen og breder sig derfra. Hos kvinder viser det sig oftest som en generel udtynding over toppen af hovedet, mens hårgrænsen forbliver nogenlunde intakt. Tilstanden er progressiv, men kan bremses effektivt med de rigtige behandlinger.

Stress

Kortvarig stress mærkes sjældent på håret, men langvarig eller intens stress kan udløse en tilstand kaldet telogent effluvium, hvor et unormalt stort antal hår skifter til hvilefasen på samme tid og falder ud efter 2 til 3 måneder.

Det gode er, at stressrelateret hårtab næsten altid er reversibelt. Når stresskilden fjernes og kroppen finder balance, begynder håret typisk at gro igen. Processen tager tid, ofte 6 til 12 måneder, men forløbet er gunstigt.

Hormonelle forandringer

Hormoner spiller en central rolle i hårenes livscyklus. Graviditet, fødsel, overgangsalder og sygdomme i skjoldbruskkirtlen er alle kendte årsager til hormonelt betinget hårtab. Kvinder er særligt udsatte i disse perioder, fordi østrogenniveauet, der normalt beskytter hårsækkene, falder markant.

Hormonelt hårtab kan undersøges og bekræftes med en blodprøve. I mange tilfælde normaliseres hårvæksten, når hormonniveauet stabiliseres, men det kan tage tid og kræve behandling.

Vitaminmangel og kost

Jern, zink, D-vitamin og B12 er alle næringsstoffer, der er nødvendige for en sund hårvækst. Mangel på blot én af dem kan give sig til kende som øget hårtab. Særligt jernmangel er udbredt, specielt hos kvinder med kraftige menstruationer eller et lavt kødforbrug.

En blodprøve hos din læge kan hurtigt afdække, om du mangler specifikke næringsstoffer. Tilskud bør tilpasses det faktiske behov og ikke tages på slæng.

Overdreven styling og kemisk behandling

Gentagen farvning, blegning, permanenter og varmebehandling kan over tid svække hårstrukturen og føre til brud og hårtab. Her er der ikke tale om tab fra roden, men om mekanisk og kemisk beskadigelse af selve hårstrået.

Stramme frisurer som hestehaler, fletninger og extensions kan desuden give traktionsalopeci, et hårtab der starter ved hårgrænsen og kan blive permanent, hvis det ikke stoppes i tide.

Sygdom og medicin

Visse sygdomme og mediciner er kendte årsager til hårtab. Kemoterapi er det mest velkendte eksempel, men også betablokkere, blodfortyndende medicin, antidepressiva og høje doser A-vitamin kan udløse hårtab. Autoimmune sygdomme som alopecia areata, lupus og psoriasis påvirker ligeledes hårsækkene direkte.

Mistænker du, at din medicin er årsagen, bør du altid tale med din læge inden du stopper behandlingen.

Alopecia areata

Alopecia areata er en autoimmun lidelse, hvor kroppens eget immunsystem angriber hårsækkene. Det resulterer i pludselige, runde pletter med hårtab, oftest på hovedbunden, men det kan også ramme øjenbryn, øjenvipper og krop.

Tilstanden kan komme og gå og er ikke smitsom. Årsagen er ikke fuldt forstået, men stress og genetik menes at spille en rolle. Oplever du pludselig pletskaldethed, bør du kontakte din læge.